Horne Land

Velkommen til Horne Land - et trygt lokalsamfund omkranset af Det Sydfynske Øhav.

Generelt

Horne Land består af flere små landsbyer, hvoraf de største er Horne, Bøjden og Dyreborg. Horne Land har omkring 2.100 indbyggere.

Læs mere om området herunder.

Luk alle
Åben alle

I Horne Land er der et meget aktivt foreningsliv i tilknytning til områdets samlingssteder: Brahesminde Skole, afd. Horne, Dyreborg Beboer- og Kulturhus, Hornehallen, Motionstræfpunkt, Idrætscentret samt Horne Kirke og Forsamlingshuset.

Fire fredage om året samles lokalsamfundet til fællesspisning og forskellige aktiviteter på Horne Skole.

Du kan finde en oversigt over foreninger på Fritidsportalen.

Der er en Spar købmandsforretning i Horne.

Derudover er der flere dagligvarebutikker, handelsstrøg, apotek, caféer og biograf i nabobyen Faaborg, kun cirka 4 km fra Horne.

Skoler og daginstitutioner

Landsbyordningen i Horne med skole (0. – 6. klassetrin), SFO og børnehave og vuggestue, giver gode pasnings- og undervisningstilbud til børnene.

Derudover er der flere dagplejere i området og en efterskole i nabobyen Faaborg.

Ungdomsklub

I Faaborg Ungdomsklub, cirka 4 km fra Horne Land, kan unge mødes på tværs af skoler og alderstrin. Ungdomsklubben er en del af Ungdomsskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune.

Horne Land er en stor halvø, der ligger lige ud til Det Sydfynske Øhav. Horne Land er omgivet af hav på tre sider, hvilket giver gode muligheder for at dyrke vandsport.

Der er rige muligheder for at færdes i naturen, f.eks. i Dyreborg Skov og langs de lange kyststrækninger med gode badestrande.

  • Kirken i Horne er Fyns eneste rundkirke. Her blev filmen ”Adams Æbler” indspillet i 2004.


Vil du vide mere?

Du kan læse mere om Horne Land på lokalrådets hjemmeside eller på Facebooksiden ”Horne Land – et godt sted at være”.

Du kan også kontakte kommunens tilflytterkonsulent, og høre mere om området.

Tilflytter-konsulent

Johanne Holten
Telefon: 72 53 10 65
Send en mail