Diernæs

Velkommen til Diernæs, Katterød og Strandgårdsparken – omgivet af den smukkeste natur med fjorden, bakkerne, skovene og markerne.

Generelt

Der bor omkring 1.300 indbyggere i Diernæs, Katterød og Strandgårdsparken.

Læs mere om området herunder.

Luk alle
Åben alle

Diernæs og Kaleko

 

Kaleko og Diernæs ligger i forlængelse af hinanden. Diernæs består af den gamle landsby og to parcelhusområder. Landsbyforeningen arrangerer ålespisning, fastelavn, banko, Sankthansfest m.m.

Forsamlingshuset benyttes flittigt, og som om sommeren arrangerer ”Diernæs Bingo”, hvilket er en række ture igennem området med indlagte poster og quiz. 

Landsbyen byder desuden på en sportsplads og en legeplads for de mange småbørnsfamilier.

Katterød

Katterød er en gammel stationsby. Byen ligger naturskønt og har udsigt udover marker og Pipstorn Skov. Fællesskabet ligger i byens gener, alle kender alle, og fælleshuset er mødested på tværs af alder, arbejde og interesser.

Strandgårdsparken

Strandgårdsparken er en del af Faaborg. Et parcelhuskvarter med smukke grønne fællesarealer og legepladser, hvor både grundejere og grundejerforeningen gør meget for at bevare det gode nærmiljø.

Du kan finde en oversigt over foreninger på Fritidsportalen.

I nabobyen Faaborg, kun cirka 5 km fra Diernæs, er der flere dagligvarebutikker, gågade med et stort udvalg af butikker, fiskehandel på havnen, caféer, kunstnerliv og biograf.

Skoler og daginstitutioner

I Faaborg ligger Øhavsskolen med afdeling Uglen med 0. – 6. klasse og afdeling Svanen med 7. – 10. klasse.

Friskolen Enghaveskolen med 0. – 9. klasse ligger i Kaleko.

Derudover er der både efterskole, gymnasium, flere vuggestuer, børnehaver og dagplejere i området. 

 

Ungdomsklub

I Faaborg Ungdomsklub, cirka 5 km fra Diernæs kan unge mødes på tværs af skoler og alderstrin.

Ungdomsklubben er en del af Ungdomsskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune.

Igennem området går Øhavsstien – en 220 km lang trampesti, som blandt andet går fra Langeland over Svanninge Bjerge til Falsled igennem de smukkeste områder ved Det Sydfynske Øhav.

Også historiens vingesus mærker du her, når du passerer Finstrup Kirkeruin og Holstenshuus Slot med rokokohave, for ikke at tale om de mange oldtidsminder, som findes i blandt andet Pipstorn Skov. Gravhøje, der vidner om, at her har mennesker levet i årtusinder. Skoven har også en flot bålhytte/shelter, MTB-spor, hjertesti og ridesti.

På en gåtur eller cykeltur langs de små, snoede veje kan du nyde naturen og den smukke udsigt til marker, skov og vand.

Vil du vide mere?

Du kan læse mere om Diernæs, Katterød og Strandgårdsparken på lokalrådets hjemmeside og i Facebookgruppen ”Diernæs Landsbyforening”. 

Du kan også kontakte kommunens tilflytterkonsulent, og høre mere om området.

Tilflytter-konsulent

Johanne Holten
Telefon: 72 53 10 65
Send en mail