Vester Hæsinge

Velkommen til Vester Hæsinge, Ny- og Gl. Stenderup og Sandholts Lyndelse - ved foden af Svanninge Bakker, med levende syren-hegn, marker og søer.

Generelt

Der bor omkring 1.000 indbyggere i Vester Hæsinge, Ny- og Gl. Stenderup og Sandholts Lyndelse.

Med et kvarter til Faaborg, Øhavet og lækre sandstrande og cirka 20 minutter til Odense.

Læs mere om området herunder.

Luk alle
Åben alle

Foreninger og fællesskaber

Lokalsamfundet mødes til bl.a. fællesspisning i kultur- og medborgerhuset, X-Huset, i Vester Hæsinge.

X-Huset drives af lokalrådet og danner ramme om en stor del af aktiviteterne i området, herunder også koncerter, foredrag, hyggearrangementer, fester og meget mere.

Du kan finde en oversigt over foreninger på Fritidsportalen.

Indkøb

Der er muligheder for indkøb i Brobyværk, Svanninge og Korinth.

Derudover er der flere dagligvarebutikker, handelsstrøg, apotek, caféer og biograf i Faaborg, cirka 12 km fra Vester Hæsinge.

Skoler og daginstitutioner

Skoler og daginstitutioner

I Vester Hæsinge ligger børnehaven Kaptajngården, hvor børnene får masser af frisk luft og kontakt med dyrene og naturen. Børn og voksne passer i fællesskab gårdens dyr, have og mark, og de laver dagens måltider sammen.

Lokalsamfundets børn tager skolebussen til Brobyskolerne afdeling Pontoppidan i Brobyværk, som har 0. – 9. klassetrin.

Der er desuden en dagplejer i området og flere friskoler i nabobyerne.

Ungdomsklub

I Broby Ungdomsklub, cirka 8 km fra Vester Hæsinge, kan unge mødes på tværs af skoler og alderstrin. Ungdomsklubben er en del af Ungdomsskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune.

Natur

Kendetegnende for lokalområdet er de mange muligheder, der er for at nyde naturen. Den er lige udenfor døren og præsenterer sig flot med skovene omkring Ny Stenderup (Trente Mølle Naturskole), Sandholt Gods, Odense Å.

De fire landsbyer ligger ved foden af Svanninge Bakker, med levende syren-hegn, marker og flere søer. Uanset om du er til vandre- eller cykelture, fx på mountainbike, er der mange spændende ruter. Sejl- og rosport kan dyrkes i Faaborg, og golfbanen i Svanninge er også et trækplaster for mange

Fun fact om lokalområdet

  • Holland har tulipanerne, Frankrig har lavendlerne - på Sydfyn har vi syrenerne. Den tredje weekend i maj afholdes hvert år Sydfynske Syrendage, når det sydfynske landskab springer ud og dækker landskabet i lilla, særligt omkring Vester Hæsinge og Gammel Stenderup.

Vil du læse mere?

Du kan læse mere om Vester Hæsinge, Ny- og Gl. Stenderup og Sandholts Lyndelse på lokalrådets hjemmeside eller på lokalrådets Facebookside.

Du kan også kontakte kommunens tilflytterkonsulent, og høre mere om området.