Faldsled - Millinge - Svanninge

Velkommen til Faldsled, Millinge og Svanninge – med de skønneste udsigter og samlingssteder, lige fra Svanninge Bakker og Bjerge og Steensgaards skove, til Faldsled Havn og de vidtstrakte marker.

Generelt

Lokalområdet Faldsled-Millinge-Svanninge dækker byerne Faldsled, Millinge, Østerby, Svanninge og den vestlige del af Faaborg med i alt godt 3.700 indbyggere.

Læs mere om området herunder.

Luk alle
Åben alle

Foreninger og fællesskaber

I Faldsled, Millinge og Svanninge har beboerne et stærkt fællesskab, og der er et godt foreningsliv med tilbud til enhver.

Både fra det sjove og festlige, når der afholdes fugleskydning, havnefest og høstfest, men også til idrætstilbud såsom ridning, gymnastik, fitness, fodbold, håndbold, tennis, badminton, svømning, petanque, golf, orienteringsløb og hundetræning.

Du kan finde en oversigt over foreninger på Fritidsportalen.

Indkøb

Der er en brugs i Millinge, hvor de daglige indkøb kan klares.

Derudover er der flere dagligvarebutikker, handelsstrøg, apotek, caféer og biograf i nabobyen Faaborg, kun 3 km fra Millinge, 4 km fra Svanninge og 9 km fra Faldsled.

Skoler og daginstitutioner

Skoler og daginstitutioner

I Svanninge ligger Brahesmindes Skoler & Børnehuse, afd. Svanninge med både folkeskole med 0. – 6. klassetrin og børnehus med vuggestue og børnehave med fokus på udeliv og bevægelse.

Der er desuden flere dagplejere i området.

Ungdomsklub

I Faaborg Ungdomsklub, cirka 3 km fra Svanninge, kan unge mødes på tværs af skoler og alderstrin. Ungdomsklubben er en del af Ungdomsskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune.

Natur

De Sydfynske Alper

Det bakkede landskab i Svanninge Bakker og Bjerge – også kaldet De Fynske Alper – er kendt i hele landet.

Bakkerne blev skabt under den sidste istid for cirka 20.000 år siden, og de stejle skrænter og dybe kløfter er hjemsted for mange dyre- og plantearter. Fra toppen af bakkerne er der en fantastisk udsigt til Det Sydfynske Øhav. Området er derfor et yndet udflugtsmål, både når fuglene kvidrer om foråret, men også når vinteren indhyller bakkerne i et hvidt tæppe af sne og forvandler stedet til et eventyrligt slaraffenland for små og store kælke- og ski-entusiaster.

Friluftsliv

Naturen byder på masser af muligheder for friluftsliv. Du kan gå, løbe, cykle eller ride i området.
En af Danmarks længste vandreruter - Øhavsstien på 220 km langs Det Sydfynske Øhav - går gennem området, og Danmarks største naturlegeplads ligger på Gåsebjergsand.

Hvis du er til mountaibike, er det fedeste mountainbike-mekka, skabt af områdets frivillige ildsjæle, for nyligt åbnet ved naturlegepladsen.

Fun fact om Faldsled, Millinge og Svanninge

  • Svanninge Bakker og Bjerge er med sit særlige og kuperede terræn optaget i Danmarks Naturkanon sammen med 14 andre unikke natursteder i Danmark.
  • Gourmetrestauranten Faldsled Kro optræder i Michelin-guiden.

Vil du vide mere?

Du kan læse mere om Faldsled, Millinge og Svanninge på lokalrådets hjemmeside og Facebookgruppen ”Svanninge/Millinge/Faldsled”

Du kan også kontakte kommunens tilflytterkonsulent, og høre mere om området.

Spørgsmål? Kontakt os

Tilflytter-konsulent

Johanne Holten
Telefon: 72 53 10 65
Send en mail