Jobmuligheder i Faaborg-Midtfyn

På denne side kan du læse om jobmuligheder og erhvervslivet i Faaborg-Midtfyn. Du kan også finde ledige stilliger i Faaborg-Midtfyn Kommunes jobbank.

Vi har både store og små virksomheder i Faaborg-Midtfyn, som løbende søger arbejdskraft. Blandt andet inden for håndværk, industri, detail, turisme, landbrug og fødevarer. Jobcentret i Faaborg-Midtfyn kan hjælpe dig med at skabe kontakt til den virksomhed, der har det job, du mangler, eller støtte dig i din jobsøgning. 

Kontakt Jobcentret i Faaborg-Midtfyn

 

Går du med iværksætterdrømme, eller ejer du egen virksomhed?

Hvis du drømmer om at blive iværksætter eller allerede har din egen virksomhed, kan du kontakte erhvervskontoret i Faaborg-Midtfyn Kommune. Erhvervskonsulenterne Klaus og Mette yder gratis vejledning til dig, der ønsker at starte din egen virksomhed, eller hvis du har brug for rådgivning til din eksisterende virksomhed. De afholder desuden løbende iværksætterkurser.

Kontakt erhvervskontakten i Faaborg-Midtfyn Kommune

 

Job i Faaborg-Midtfyn Kommune

Du kan også arbejde i Faaborg-Midtfyn Kommune. Hos kommunen får du mere end 3000 kollegaer, som løser mange forskellige opgaver. Fælles for dem er, at de arbejder på at sikre, at kommunen spiller bedst muligt ind i det liv, borgerne lever og ønsker at leve. 

Find ledige stillinger i Faaborg-Midtfyn Kommune 

 

Erhvervsstrategi i Faaborg-Midtfyn Kommune

Faaborg-Midtfyn Kommune understøtter erhvervslivet og udviklingen i Faaborg-Midtfyn i kommunens erhvervsstrategi, Sammen om Vækst og Vitalitet. 

Læs Faaborg-Midtfyn Kommunes erhvervsstrategi